At finde stier sammen

Offentlige myndigheder spiller en central rolle, når adgangen til landskabet skal forbedres, men lodsejere og andre borgere er også vigtige medspillere. Gennem ordningen ’Spor i landskabet’ kan lodsejere alene eller i samarbejde med foreninger skabe bedre adgang til landskabet. Af den vej er mere end 300 trampestier i hele Danmark blevet etableret.

Borgergrupper kan også på eget initiativ engagere sig i at skabe bedre adgang til landskabet. Det har en gruppe borgere i Ørum i Midtjylland gjort. De har etableret en stifindergruppe, som siden 2004 har arbejdet for at forbedre adgangen til det åbne land for friluftsbrugere.

Stifindergruppens forperson Henrik fortæller: “Det er vigtigt, at stifindergruppen er sammensat af personer med forskellige interesser og kompetencer. Når der er forskellige former for viden til stede om det lokale landskab og dets værdier, kan vi bedre kortlægge de gode stimuligheder. Det kan være viden om kulturhistorien og naturen, men også kendskab til lodsejerne, deres udfordringer og interesser samt øvrige brugergruppers behov.” Det kan være børneinstitutioner, skoler, idrætsforeninger, beboerforeninger og andre grupper, der jævnligt færdes i området.

Da gruppen gik i gang med at finde stier i landskabet, tog de udgangspunkt i den viden, de hver især havde om, hvor man kunne færdes, hvor man ikke kunne færdes, og hvor man måske kunne komme til at færdes. Det sidste var f.eks. på gamle køreveje som måske kunne genetableres. “Vi brugte også topografiske kort og afsøgte konkrete steder i landskabet. Og så talte vi meget med lodsejerne om mulighederne,” siger han.

Stifindergruppens arbejde resulterede i fem forskellige afmærkede stiruter, der varierer i længden mellem 4,5 kilometer og 16 kilometer. Der blev produceret en lille folder om ruterne (se link nedenfor) og den natur- og kulturhistorie, man kan opleve på sine gåture.

Henrik fortæller, at gruppen fik støtte af lokale erhvervsdrivende og Danmarks Naturfredningsforening, bl.a. til pæle til afmærkning af ruterne og produktion af folderen. Desuden fik gruppen råd og vejledning fra de lokale kommuner. Og der var stor lokal interesse. “Vi var 50 mennesker, der hjalp til den dag vi bankede pæle ned,” siger Henrik.

Efter etableringen meldte der sig hurtigt et centralt spørgsmål: ”Hvad med vedligehold af ruterne? En del af dem skal slås for at være farbare. Så vi købte en lille brakpudser til at spænde for en lille traktor, og nu er der en fra gruppen, som slår græs på de strækninger, hvor der er behov.”

Henrik fortæller, at Stifindergruppen i dag arrangerer fælles gå- eller cykelture seks til syv gange om året og er med til at præsentere det lokale landskab for bl.a. tilflyttere. I de senere år har Stifundergruppen også bidraget til udvikling af en lokal landskabsstrategi. Her har strategiarbejdet nydt gavn af, at der allerede eksisterede en lokal stifindergruppe, som kunne aktiveres og bidrage til at planlægge placeringen af flere stiforbindelser.