Lyt til landskabet

Velkommen til!

På Lyt til Landskabet kan du gå på opdagelse i fortællinger fra landskaber i forandring. Sitet giver inspiration til samskabelse og viser, hvordan fortællinger kan bruges til at inddrage landskabets forskellige aktører.

Fortællingerne formidles i tekst, lyd og video. De tæller lokalhistorier, livshistorier, sagn og myter, foruden lodsejeres, borgeres og myndigheders erfaringer med samskabelse af landskabet. Som i virkelighedens landskab er fortællingerne forbundne og vikler sig ind i hinanden, som illustreret af krydsreferencer mellem de forskellige fortællinger.

Lyt til Landskabet kan bruges af kommuner og styrelser som inspiration til arbejdet med borgerinddragelse, aktørkortlægning og myndighedssamarbejde. Sitet er også henvendt til borgere, der deltager i samskabelsesprocesser eller blot vil lytte til landskabets forskellige stemmer.

Fortællingerne er indsamlet i Himmerland, hvor Naturstyrelsen og tre kommuner planlægger og implementerer natur- og landskabsprojekter, der involverer multifunktionel jordfordeling. Sitet er en del af forskningsprojektet Lokale Landvindinger på Københavns Universitet.

Sådan bruger du sitet

I det interaktive landskab kan du udforske forskellige fortællinger fra et landskab under forandring. Når du klikker på et af de pulserende ikoner, bliver du ført videre til en fortælling. Det kan være fortællingen om et særligt interessant sted, forskellige perspektiver på landskabelige forandringer, eller fortællinger om at deltage i samskabelse af landskabet, f.eks. gennem borgermøder eller visionsworkshops.

Alle landskabets fortællinger knytter sig til en ’vej til samskabelse’. Du kan gå direkte til de otte veje til samskabelse ved at klikke på menuen i øverste højre hjørne. Alle veje indeholder spørgsmål til videre refleksion, som kan bruges i samskabelsesprocesser og borgerdrevet planlægning. På Genvejen får du et samlet overblik over alle fortællingerne. Du kan altid gå tilbage til landskabet ved at klikke i øverste venstre hjørne.

Gå på opdagelse i det interaktive landskab og find genkendelige og nye fortællinger, som bidrager til at forme både fortidens og fremtidens landskaber.

God fornøjelse!