Når harmonien driller

Harmonikrav sætter regler for, hvor meget husdyrgødning, man som landbruger må sprede på sine marker hvert år. Reglerne skal sikre, at der ikke kommer for meget næringsstof ud på arealerne, som kan ende i vandløb og åer og skade miljøet. Mængden af husdyrgødning, der må spredes, opgøres efter antal hektar, som hører til en gård. Derfor har landbrugere med mange husdyr, som svin og kvæg, interesse i at eje eller at have adgang til nok arealer, hvor de kan sprede deres gylle.

Landbrugerne må gerne sælge deres husdyrgødning til andre landbrugere som planteavlere, der ikke selv producerer gylle. Men for ikke at være afhængige af aftaler med andre, ønsker mange landbrugere med dyrehold selv at eje arealer nok til at kunne bringe deres gylle ud. Særligt i områder med mange husdyrbedrifter er der rift om arealerne.

Harmonikravet kan blive en bremseklods, når kommuner eller Naturstyrelsen vil gennemføre projekter, der med frivillige ordninger tager lavbundsjorde ud af drift. Det sker, at en lodsejer med lavbundsjorde vil deltage i et udtagningsprojekt eller sælge sin jord mod, at der kan findes et tilsvarende areal, som landbrugeren kan få eller købe i bytte, så vedkommende stadig lever op til harmonikravet. Her kommer jordfordeling ind i billedet.

En jordfordeling indebærer, at et antal jorde inden for et geografisk afgrænset område købes og sælges på samme tid. Det er en pulje jordhandler, hvor man så at sige ‘ryster posen’ og ændrer på ejerforholdene, så de falder mere fordelagtigt ud for de involverede lodsejere. En lodsejer ønsker måske at få bedre jagtarealer, en anden at samle sine jorde tættere på gården, og en tredje vil pensioneres og sælge mange af sine jorde. Ofte starter en jordfordeling, fordi en kommune eller styrelse ønsker at tage lavbundsjord ud af landbrugsdrift og skabe et vådområde. Det kan også være, at der skal laves offentlige anlægsprojekter som en ny vej.

I de senere år er multifunktionel jordfordeling kommet på banen som et redskab til at give plads til flere hensyn i landskabet på samme tid. Gennem en multifunktionel jordfordeling kan man skabe bedre vilkår for både landbrug, friluftsliv, vandmiljø og biodiversitet, samt sænke drivhusgasudledninger og understøtte landdistriktsudviklingen. Modellen er særligt kommet på banen i erkendelsen af, at der er mange flere krav og ønsker til arealerne i Danmark, end der er plads til. Her kan multifunktionalitet ideelt set opfylde flere formål på de samme arealer.

Harmonikravet er en del af den virkelighed og det puslespil, som jordfordelingsplanlæggerne skal lægge, når de forhandler køb og salg af jorde mellem forskellige lodsejere. Et projekt kan bremses eller stå i stampe, hvis alle lodsejere, der har lavbundsjorde, kun vil afstå jord i bytte for tilsvarende arealer, og der ikke er lodsejere, som vil sælge deres højtliggende jorder. Harmonikrav og landbrugeres ønske om at bevare deres eksisterende produktion og undgå at være afhængige af aftaler med andre lodsejere kan altså være en kæp i hjulet for nogle af de multifunktionelle tiltag, der fra samfundsmæssig side ønskes i landskabet.