Lysesivet ånder, hvor ingen andre kan
Engang var lysesiv en skattet ven. I dag er den ikke en velanset plante og betragtes som en problematisk art, der spreder sig på fugtige engområder og fortrænger andre planter og græsser. Lysesivets strategi for at udbrede sig i verden kan påvirke landbrugeres interesse i at deltage i græsningsprojekter.
Engang du mere skattet var og kendt.
Hvornår dit renommé fik bladet vendt?
Dengang da glødelamperne blev tændt
Johs. Boolsen (1942): Stille Verdner, set i Brøndegaard (1979)
”Lysesiv er vildt irriterende,” siger naturforvalteren Rasmus fra Randers Kommune. Han går ned i knæ for at komme tættere på den stikkende sivplante: ”Den er enormt godt tilpasset jord uden luft. Der hvor store tunge traktorer har kørt og mast alt luft ud af jorden, dér kan lysesivet vokse. Og den er dygtig til at konkurrere.” Han knækker et af de lange, seje strå af. ”Den har jo en hul stængel, der kan suge vand op nedefra. Så selv i tørre perioder, kan den overleve,” siger han og åbner stilken, så den hvide skumagtige indmad kommer til syne. ”Den kan også trække luft fra luften og ned i rødderne. Det er derfor, den kan stå steder, hvor der slet ikke er noget luft. Hvor jorden er så komprimeret, så der ikke er nok jordluft tilbage.”
Lysesiv har gode vækstforhold i fugtig og kompakt jord.
Lysesiv findes typisk på fugtige enge og marker, hvor der ikke længere er intensiv landbrugsdrift. Her har de tunge landbrugsmaskiner mast jorden sammen og givet gode vækstbetingelser for lysesivet. ”Vi ser den også inde i skoven,” siger Rasmus og fortsætter: ”Uden for hjulsporene ser man den stort set aldrig. Men man kan støde på den, hvor der kører en stor, tung flismaskine eller en skovmaskine.”
Lysesiv vokser også på græsarealer, der afgræsses af kvæg. Mange landbrugere er trætte af lysesiv på deres jorde, fordi dyrene ikke kan fordøje de seje stængler, og der kun er lidt næring i planten. Desuden udkonkurrerer den andre, mere spiselige planter.
I dag ses lysesiv som en problematisk art. Landbrugere som modtager græsningsstøtte risikerer at blive trukket i tilskud, hvis der er for meget lysesiv på deres arealer. Derfor holder nogle landbrugere igen med at indgå i græsningsprojekter. De frygter, at der kommer for meget lysesiv på deres arealer, så de bliver trukket i tilskud og græsning på den måde ikke er en rentabel forretning.
Rasmus knækker et strå af den seje sivart og viser dens skumagtige indmad, der tidligere blev brugt som væge.
Engang var lysesivet dog en skattet ven. Rasmus skraber en strimmel af den hvide skumagtige indmad ud fra den hule stængel med sin negl. ”Den har en slags væge indeni,” fortæller han. I gamle dage blev stearinlys betragtet som en luksusvare. Derfor tyede mange til en billigere form for lys. Her brugte man lysesivets indmad som væge i små hjemmelavede tranlys. Deraf har planten sit navn ‘lysesiv’.
Læs mere om lysesiv
Brøndegaard, V. J. (1979): Lysesiv og sivlys. Folk og Kultur, Årbog for Dansk Etnologi og Folkemindevidenskab. 8(1), 31-43.