Samtaler over køkkenbordet

Landbrugsstyrelsens jordfordelingsplanlæggere bruger en særlig metode i deres arbejde med jordfordeling. De besøger relevante lodsejere i deres hjem, hvor de snakker om deres nuværende produktion, familieforhold, interesser og fremtidige ønsker for bedriften. De taler også om, hvorvidt lodsejeren har jorde, som kan indgå i en større jordfordeling.

Køkkenbordet har en særlig plads i skandinavisk kultur. Her er hjemmet mere privat end i andre verdensdele, og det kræver en invitation at komme indenfor. Hjemmet forbindes med tryghed og intimitet. I køkkenet kan den sociale rangorden skubbes til side. Antropolog Marianne Gullestad har med afsæt i et studie af norske arbejderklasse kvinder beskrevet hvordan dét, at mødes rundt om køkkenbordet, skaber en idé om enshed og lighed. Ved køkkenbordets samtaler nedtones forskelle, mens dét man har til fælles, fremhæves.

I jordfordelingsprocesser har køkkenbordet bevidst eller ubevidst fået en meget central rolle. Mødet ved køkkenbordet foregår i øjenhøjde, og der etableres en følelse af lighed og respekt mellem borger og repræsentanter fra det offentlige. Mødet finder sted på lodsejerens hjemmebane. Ofte bliver der budt på kaffe og te, og til tider på brød eller kage. En hund logrer i gangen, en kat ligger på en stol i hjørnet. Måske hænger der vasketøj til tørre i stuen. Og en indkaldelse til forældremøde i børnenes skole hænger på køleskabet. Regningen fra vandværket ligger i et hjørne af køkkenbordet sammen med sidste uges reklamer.

I dette fortrolige rum deler lodsejeren sit syn på nuværende produktionsmuligheder og sine planer for de kommende år. Lodsejeren er vært, og selvom jordfordelingsplanlæggeren udstikker rammerne for mødet, har lodsejeren betydelig indflydelse på besøgets udfald. Måske ønsker lodsejeren at udvide bedriften, rejse skov eller bevare et særligt område, hvor jagten er god. Måske kan lodsejeren se ideen med at sælge den våde jord nede i engene, der hverken giver økonomisk eller praktisk mening at dyrke.

Med et skema foran sig fletter jordfordelingsplanlæggeren sine spørgsmål ind i samtalen: Hvilke afgrøder har du? Kunne du tænke dig at indgå i et lavbundsprojekt? Må der gå en sti hen over din jord? Vil du hellere sælge? Er der planer om, at et af børnene skal overtage bedriften? Med afsæt i spørgsmålene, danner samtalen grundlag for en jordhandel eller en større forandringsproces i landskabet. Her skabes grundlaget for den gode dialog, der kan sikre en god proces fremadrettet.

Køkkenbordssamtaler er primært et redskab i jordfordelingsplanlæggerens værktøjskasse. Men samtalerne kan også bruges af andre offentlige aktører i situationer, hvor lodsejere eller andre borgeres involvering er vigtig. Kommuner og forskellige styrelser kan lade sig inspirere af jordfordelingsplanlæggernes metode og møde lodsejerne på deres hjemmebane. Det kræver god tid. Men den tid er godt givet ud, hvis man ønsker at sikre en god dialog.