Udsigten på spil

“Hele vejen her er jo groet til i pil og krat,” siger Per og peger ud i buskadset ved siden af stien. Han fortsætter: ”Og det er jo der, jeg siger: Der får du ingen biodiversitet. Det er fuldstændig goldt inden under sådan nogle træer.” Per refererer til de forskellige arter, som Naturstyrelsen og kommunen vil fremme. ”Der er ikke noget liv under de buske; det er skærmet for lys. Og så får vi jo ikke de planter, de gerne vil have. Hvis man ikke gør noget, så er det ét stort krat om 20-30 år,” siger han og fortsætter: “Krattet tager jo også meget udsigt, og det er synd.”

Per udtrykker ligesom andre landbrugere og lokale borgere bekymring for, hvordan landskabet vil udvikle sig fremover. Kommunen og Naturstyrelsen ønsker at genskabe landskabernes oprindelige vandforhold. Lavtliggende engarealer udleder efter mange års dræning, grøftning og dyrkning store mængder drivhusgas. Ved at hæve vandspejlet og sløjfe dræn og grøfter, mener myndighederne at kunne nedbringe drivhusgasudledningerne og sikre andre miljø- og naturgevinster.

Mange landbrugere og andre lokale borgere er dog skeptiske overfor myndighedernes planer. De sætter stor pris på de lysåbne landskaber, hvor man kan se langt. Og de frygter, at de mister udsigten, hvis dræn og grøfter sløjfes. De mener, at det hele vil ’gro til i krat’.

Samtidig er de bekymrede for at miste adgang til områderne. ”Det skulle jo gerne være sådan, at det er for alle at kunne gå i naturen,” siger Per. Mange borgere ønsker at kunne gå ture langs åen. Men bliver det for vådt, er de bange for, at det bliver ufremkommeligt.

Især pilen er genstand for stor bekymring. Pilekrat trives godt i fugtig jord og vokser især frem på braklagte landbrugsarealer og enge. Pilen vokser hurtigt og vinder frem på bekostning af andre arter. Når den ikke bliver holdt i ave af landbrugsdrift, udvikler den sig ofte til en tæt, ufremkommelig kratskov.

For at undgå at ’det hele gror til i krat’ foreslår kommuner og Naturstyrelsen at lave store sammenhængende arealer, hvor dyr kan afgræsse hele året. Det græssende kvæg er ikke tiltænkt som kødkvæg, men til at pleje naturen og fremme biodiversitet.

Dog er mange landbrugere og andre lokale borgere skeptiske for, hvordan det konkret skal lade sig gøre. De frygter, at vådere enge vil afholde dyrene fra at gå ud at græsse, og at området alligevel vil springe i krat. ”Dyrene kommer ikke ud og afgræsser,“ siger Per. ”Der er ingen bakgear. Når det først er gået galt, så går det rigtig galt”.

Kommunerne og Naturstyrelsen anerkender til en vis grad, at krattet ikke til fulde kan holdes nede ved afgræsning. De forestiller sig i stedet, at vi med stor sandsynlighed ser ind i andre landskaber, end de lysåbne vidder med græssende køer i engene. ”Der kan være nogle områder, hvor vi har noget pilekrat, som dyrene ikke er i stand til at holde helt nede. Så det er den mosaik, vi skal tænke i for fremtiden. Vi skal prøve at slippe naturen lidt mere løs, end den har været tidligere,” siger biologen Eva fra Viborg Kommune.

Hun fortsætter: “Vores nattergal vil rigtig gerne være i pilekrat, og i andre områder vil noget andet vildt skjule sig. Det er en del af vores fremtidige mosaiksamfund.” Skov- og landskabsingeniøren Rasmus fra Randers Kommune er enig: ” Så længe dyrene har adgang til et krat, vil de bruge det rigtig meget. Dyrene vil have det godt inde i et krat.” Han tilføjer: ”Skulle der opstå nye krat på de græssede arealer, så er det kun en fordel. Dels for biodiversiteten, men også for dyrevelfærden på arealerne.”

Så der er nogenlunde enighed om, hvordan nutidens projekter vil forme fremtidens landskaber. Omvendt er der forskellige opfattelser af, hvem denne fremtidige situation vil gavne, og hvordan det vil påvirke mennesker og dyrs udsigt, bevægelse og muligheder i landskabet.