Jordprisens uhåndgribelige væsen

”Det vi skal i dag,” siger Poul, ”det er, at vi skal ud og finde jordprisen.” Han er den ene af tre jordfordelingsplanlæggere fra Landbrugsstyrelsen. De sidder ved et flot opdækket morgenbord, sammen med de fire lodsejere der udgør lodsejerudvalget og en landbrugskonsulent fra den lokale landboforening. Rundstykker, ost og marmelade sendes rundt. ”Vi skal finde en stor mark, den bedste mark i området. Og så skal vi finde ud af, hvad prisen for den mark er, hvis den blev sat til salg. Det er mark 100,” siger Poul og kigger rundt på forsamlingen. ”Derefter går vi ned i projektområdet, og så vurderer vi, hvad hvert markstykke er værd i forhold til mark 100. Sådan fortsætter vi til alt er værdisat,” siger han. En af de andre jordfordelingsplanlæggere, Hans, peger på en rulle karton, der står op ad væggen og siger: ”Jeg har taget et stort kort med, så vi kan finde mark 100 i området.” ”Prisen kan ændres,” fortsætter Poul, ”men når vi handler i jordfordelingen, så er den fast. Så sig til i dag, hvis I er utilfredse.”

Poul fortæller, at forsamlingen skal rundt på et område med 173 hektarer, der dækker over 17 ejendomme, som ejes af 13 forskellige lodsejere. ”Vi har benyttet den her metode i 90 år,” siger han. ”I gamle dage hængte man resultatet op i Brugsen. Nu sender vi det ud med e-boks.” ”Hvordan sætter vi prisen?” spørger landbrugsrådgiveren Flemming. ”Den svinger jo fra 120.000 kr. per hektar i Vestdanmark til 200.000 kr. per hektar på Falster.” ”Det er det, vi skal finde ud af,” svarer Poul og sender kaffen rundt. Han tilføjer: ”Vi skal finde markedsprisen.” ”Det er jo mange følelser involveret,” siger Flemming. ”Jord er hellig,” byder landbrugeren Thomas ind. ”Hvad med de 4%, som de nu siger fra EU, at vi skal lægge brak. Påvirker de ikke, om man har lyst til at sælge?” spørger lodsejeren Frederik. Poul forklarer, at forslaget om braklægning ikke er helt vedtaget endnu. ”Men det påvirker nok prisen på den ringe jord. Så den dårlige jord får en anden værdi.”

Vurderingsforretningen er en nøglebegivenhed i enhver jordfordeling. Her fastsættes prisen, som jorderne senere handles for. Det er en social forhandling, som påvirkes af jordens beliggenhed, beskaffenhed og bonitet, dvs. hvor egnet den er til dyrkning. Prisen påvirkes også af overvejelser om jordpriser i andre områder og af forventninger til fremtidig lovgivning og støtteordninger. Som Flemming påpeger, er der desuden følelser involveret. Den enkelte lodsejers historie i og tilknytning til landskabet påvirker sammen med sociale relationer mellem de lokale lodsejere også, hvordan en mark takseres.

Alligevel beskrives det næsten som om, at jordprisen er noget, der “findes” derude i landskabet. Et væsen som kan identificeres og indfanges, hvis de leder længe nok – i jorden, mellem drænrør og lysesiv. Den vil give sig til kende som et objektivt, korrekt tal, som afspejler jordens beskaffenhed. Så de begiver sig af sted.

Selskabet fordeler sig i to biler og kører ud til mark 100. Det er den mark, som lodsejerne i fællesskab har udpeget på kortet som den bedste i området. Den ligger højt i landskabet, og man kan ane stubbene fra sidste års høst. Forsamlingen skifter til gummistøvler. ”Det er en majsmark,” siger Flemming, ”17-20 hektar.” Han graver i jorden med den medbragte skovl. ”Det er en glad landmand, der ejer den her,” siger han. ”Det er god ler,” siger en anden.

Poul tager en håndfuld jord op til øret og gnider det mellem fingrene. ”Det er for at høre, om der er sand i,” fortæller han senere. Landbrugeren Henning tager også en håndfuld op og snuser. ”Sidste gang kom vi frem til 175.000 kr. per hektar,” siger Flemming. ”Er det det samme nu?” Mændene nikker vurderende og samstemmende. ”Det lyder fornuftigt,” siger én. Og så er det vedtaget. De har fundet jordprisen og kan nu fortsætte vurderingsforretningen. De traver tilbage til bilerne og kører ned til projektområdet for at taksere markerne med den nyfundne jordpris i baghovedet.