Anerkend landskabets andre aktører
Ud over mennesker er lokale landskaber fyldt med ikke-menneskelige aktører som lysesiv, drænrør eller jordens mikrober. Selvom de ikke har en stemme på borgermøder, er de med til at forme landskabet. I samskabelsesprocesser er det vigtigt at være opmærksom på de aktører, der ikke kan tale for sig selv.
Ikke-menneskelige aktører som dyr, planter, træer, hydrologiske processer og landskabsformationer – kort sagt fysiske forhold og alt biologisk liv – er med til at forme landskabet.
Idéen om betydningen af de andre handlende aktører i et landskab blev udviklet af den franske filosof Bruno Latour. Han pegede på, at det ikke blot er menneskelige aktører, men også ting og andre former for liv, der påvirker et samfunds udvikling. Landskabets ikke-menneskelige aktører har måske ikke så mange intentioner som mennesker, men de er med til at forme vores brug og opfattelse af landskabet. De påvirker, om vi synes det er smukt eller grimt, for vådt eller tørt, produktivt, helligt eller helt urørligt.
Ikke-menneskelige aktører som et gammelt træ, et ufremkommeligt krat eller et drænrør, der ikke længere dræner, bør inddrages i lokale samskabelsesprocesser. De har nemlig også fortællinger om landskabets udvikling, som man kan lære at lytte til.
Både de ikke-menneskelige aktører og de processer, som de påvirker, kan blive genstand for diskussion og konflikt, når fremtidens landskaber skal planlægges. Et pilekrat kan f.eks. opfattes meget forskelligt. Et rådyr ser det som et nyttigt læ eller skjul, mens mennesker kan opfatte det som grimt, eller som en trussel, der breder sig uhensigtsmæssigt i landskabet. Andre ikke-menneskelige aktører kan være rådyr, vandløb, søer eller sjældne dyre- og plantearter, en gravhøj, en sti eller en bro, som forbinder lokalsamfund.
Vand er en vigtig aktør i naturprojekter, der involverer vådlægning af engarealer. Vandet påvirker, hvad der kan vokse, og hvem der kan leve og færdes på engen. Vand kan skabe gode betingelser for rigkær, frøer, salamander, storke og viber. Vandet skaber dog også debat blandt mennesker, der har deres egne fortællinger om et landskab i forandring.
I samskabelsesprocesser er det vigtigt at spotte de aktører og landskabselementer, der er genstand for modsatte holdninger. Uanset om det er en sjælden orkidé eller en våd, sumpet eng. Ved at lytte til de næsten lydløse stemmer i landskabet kan forskellige ikke-menneskelige aktørers behov og opfattelser kortlægges. Ved at se dem som aktører, bliver man opmærksom på, at de med deres evner eller livlighed også påvirker samskabelsesprocesser i landskabet.
I fortællingerne nedenfor kan du udforske tre eksempler på ikke-menneskelige aktører i landskabet, nemlig lysesiv, drænrør og jordprisen. De påvirker, hvem der kan købe, eje og sælge jord, hvad jorden skal bruges til, og dermed også forhandlinger om landskabets fremtidige udvikling.
Eksempler på konkrete fortællinger
Spørgsmål til refleksion
Spørgsmålene kan bruges til inspiration, når man skal planlægge eller deltage i et natur- eller landskabsprojekt:
Hvilke ikke-menneskelige aktører påvirker landskabets forandring og skaber røre i dit lokal- eller projektområde?
Hvad ville krattet, rådyret, gravhøjen, vandløbet eller orkidéen ønske sig, hvis det/den kunne tale?
Kan der skabes enighed om, hvilken rolle ikke-menneskelige aktører skal have i fremtidens landskaber, eller kan de få plads til selv at bestemme?