At forstå hinandens perspektiv
Lodsejere, andre borgere og den offentlige forvaltning kan have forskellige forståelser af et områdes udfordringer. Ved Glenstrup Sø tog man ekstern viden i brug for at opnå fælles forståelse for vandets tilstand.
I projekter der handler om at lave forandringer i landskabet, er der altid mange interesser og perspektiver på spil. Det kan skabe forskellige forståelser af en konkret situation, f.eks. om vandets tilstand og mængde.
I et udviklingsprojekt med multifunktionel jordfordeling ved Glenstrup Sø var viden om søens tilstand omstridt. Flere lodsejere var usikre på, om den viden der blev formidlet af kommunen om søens tilstand var rigtig. De tvivlede på, at tilstanden var så dårlig, som kommunens folk sagde, og mente omvendt, at søen gennem årene havde fået det bedre. Lodsejerne såede tvivl om, hvilken viden kommunen baserede sine udsagn på. Var der tale om målinger eller blot modelberegninger? Der var med andre ord ikke tillid til kommunens viden blandt nogle lokale lodsejere. Spørgsmålet om søens tilstand var vigtig for dem, fordi kommunens karakterisering af en ringe tilstand føltes som en anklage mod den måde, lodsejerne forvaltede jorden omkring søen på. Og det havde også betydning for, hvordan de kunne bruge deres jord fremover.
Løsningen på mistilliden til kommunens viden blev, at de borgere, der stillede flest spørgsmål til vidensgrundlaget, blev inviteret med til at planlægge et offentligt møde, hvor man kunne få en fælles forståelse for søens tilstand. Sammen fandt man frem til en ekstern person, hvis viden både kommune og lodsejere havde tillid til. Valget faldt på en fagperson fra et universitet, som på et offentligt møde fremlagde de faktiske forhold om Glenstrup Sø og gav sin fortolkning af søens vandmiljøproblemer. Det bidrog til at skabe et fælles vidensgrundlag, som både lodsejere og kommune havde tillid til. Og det gav lodsejerne mulighed for at pege på konkrete indsatser, der kunne forbedre søens tilstand.
