At sætte pris på herlighed

”Da jeg var yngre, gik jeg hver dag ud til søen med vores hund. Vi havde stillet to gamle plastikstole op på vores eng, og så kunne vi sidde der og fundere over tiden. En dag kunne jeg intet se for tåge. Men så forsvandt den i en bue over søen, og et svanepar kom til syne. ‘Det her er det smukkeste sted på jord,’ tænkte jeg. Sådan noget giver lidt livsgnist. Tit mødtes jeg også med en nabo fra søens anden bred. Der findes snart ikke den ting i verden, vi ikke har klaret ved en snak på de to stole. Livet i dag gør, at man af og til har brug for et frirum, og sådan et sted er søen. Alene dét, at intet kører for fuldt drøn. Der er fred.”

Sådan beskriver 80-årige Karen det lille tørvelod ved Glenstrup Sø, som hun og hendes jævnaldrende gemal Jens ejer. Jens er barnefødt på det lille husmandssted nogle hundrede meter derfra. Mens Karen ser sig selv som ”tilflytter”, selvom det er 60 år siden hun kom til egnen. Engstykket ligger ved bredden af Nordjyllands største sø; en øst-vestlig kile i det åbne land, der tager form og farve alt efter vejr og vind. Ordet Glenstrup kommer af det oldnordiske Glæthing, som betyder ‘den skinnende’. Søen er også kaldt ’Jyllands åbne øje’ og er for mange lokale et fristed, et yndet udflugtsmål og en ramme om særlige minder og det sociale liv.

I de senere år er der kommet stor interesse for Jens og Karens lille jordlod. Kommunen driver et lokalt udviklingsprojekt, som skal gøre området til et endnu bedre sted at leve og bo, og samtidig levere på en række parametre for landbrug, friluftsliv, biodiversitet og reduktion af drivhusgasser. Dette gøres ved multifunktionel jordfordeling [link til Gylletanken], hvor der byttes jord for at tilgodese de forskellige funktioner i landskabet. Kommunen ønsker at skabe sammenhængende arealer til græsning og naturpleje og derved skabe bedre biodiversitet. Det skal bl.a. ske ved, at arealer som det lille tørvelod ved Glenstrup Sø skifter ejer og anvendelse.

Men Karen og Jens vil ikke sælge deres jord til projektet. De sætter for stor pris på herligheden og føler en særlig tilknytning til stedet. I de første år af deres ægteskab videreførte Jens og Karen familielandbruget, men med en udvikling i landbruget i retning af stordrift måtte de snart opgive at dyrke deres forskellige jordlodder og finde en anden beskæftigelse. I dag ligger tørveloddet udyrket hen, og plastikstolene er væk. Ægteparret betræder sjældent det lille stykke eng ved den sø, hvor Jens’ forældre i sin tid mødte hinanden til harmonika-dans. Samme sted mindes Karen med smil at have badet, fisket og spist madpakker med børn og børnebørn og hørt gøgens kuk-kuk. ”Men selvom vi ikke bruger stykket længere, vil vi jo ikke undvære det. Vi vil kun bytte jord og indgå i jordfordelingen, hvis vi får endnu et søstykke,” siger Jens.

Glenstrup Sø er privat ejet. Ejer man jord omkring den, har man automatisk søret. Det opleves som attraktivt og prestigefyldt at eje en af tørveparcellerne, og jorderne forbliver på de samme, ældre lodsejeres hænder.

Søens herlighedsværdi mindsker den lokale interesse i forandring og i at skabe for mange offentlige adgangsveje til søen. I den multifunktionelle jordfordeling holder lodsejerne på deres jorde, og jordfordelingsplanlæggeren har svært ved at få jordhandlerne til at rulle. ”Jordfordeling hører ikke til her. Der er ingen interesse. De som har sø-jord vil aldrig bytte,” siger Jens og tilføjer: “Vi der bor her, vil blive her til vores dages ende, og kommer der noget nyt til salg, er det allerede lovet væk.”

Lokale oplevelser af, hvad der er herligt og har værdi tæller altså i forhandlinger om landskabets fremtidige brug og indretning. Selvom herlighed ikke eksplicit indgår som et parameter i vurderingsforretningens prissætning af jordlodder, er den relevant at forholde sig til i en jordfordeling eller andre projekter, der skal forandre landskabet.