Lyt til landskabet
Landskabet formes konstant ved naturprocesser, menneskelige handlinger og fortællinger. Samskabelse af landskaber bør inddrage forskellige fortællinger, så der skabes en fælles forståelse af både fortidens, nutidens og fremtidens landskab.
Landskaber er i evig tilblivelse. Mennesker former dem gennem handlinger som dræning, pløjning og tilplantning. Menneskets handlinger og virke i hverdagen er afsæt for, at steder får betydning, tilskrives mening, og at folk oplever en følelse af tilknytning til steder, hvor de bor og færdes. Geologiske forhold, klimaændringer og andre ikke-menneskelige tilstande og aktører er også med til at samskabe landskabet. Åen snor sig og går lejlighedsvis over sine bredder. Pilekrattet breder sig, og svampesporer folder deres mikroskopiske trådnet ud og nedbryder gamle træer og læhegn. De har alle deres historier at fortælle.
Som mennesker former vi også landskabet via vores fortællinger om det. Gennem navne og stedsangivelser forhandler vi landskabets betydning og funktion. Gennem fortællinger om fortidens, nutidens og fremtidens brug af landskabet fastholder, udfordrer eller forandrer vi det bestående. I bogen “Senses of Place” fra 1996 beskriver forfatterne Steven Feld og Keith Basso menneskets forhold til steder. De viser, hvordan fortællinger formidler ideer om, hvad landskabet er, bør og skal være.
I projekter, der indebærer en forandring af landskabets udseende og funktion, er det vigtigt at lytte til og tage højde for de forskellige fortællinger i, fra og om landskabet. Fortællinger har altid en afsender og en modtager. De bruges i hverdagen til at fremsætte forskellige etiske og politiske holdninger og til at forhandle betydninger og afprøve konklusioner. Uden en grundig forståelse af det lokale landskab og de fortællinger der cirkulerer om det, er der risiko for at projekter bremses, forsinkes eller ikke opnår deres mål. Desuden kan værdifuld viden og engagement i et landskab gå tabt.
En bedre forståelse for både borgeres, den offentlige forvaltnings og drænrørets fortællinger kan sikre lokalt tilpasset inddragelse og forankring af de forandringer, som foregår i landskabet. Det er kort sagt vigtigt at kende steders fortællinger for at samskabe fremtidens landskaber.
I fortællingerne nedenfor kan du høre om fortidens liv i lave, sumpede enge. Du kan møde lokalarkivaren, der samler og bevarer områdets mange fortællinger eller få indblik i, hvordan landskabets historier spiller ind i nye landskabsprojekter.
Eksempler på konkrete fortællinger
Spørgsmål til refleksion
Spørgsmålene kan bruges til inspiration, når man skal planlægge eller deltage i et natur- eller landskabsprojekt:
Hvilke historiske begivenheder knytter sig til det område, du arbejder med eller bor i?
Er der nogle særlige historiske steder eller landskabselementer som broer, møller, gravhøje eller tørvegrave, der har betydning for både borgere og for projektet?
Hvilke fortællinger har forskellige lokale aktører om landskabet og dets forandring?
Findes der en lokalhistorisk forening eller andre borgergrupper i området, som er vigtige at inddrage?
Hvordan kan historiske og betydningsfulde steder foruden lokale fortællinger konkret inddrages i den fremtidige landskabsforvaltning?