Skab plads til forskellige former for viden

Forståelsen af et landskab formes ud fra menneskers overleverede erfaringer, viden og holdninger til igangværende aktiviteter i det. Synet på en eng i landskabet er forskelligt og afhænger af, om man f.eks. er en landbruger i gang med at bjærge en våd høst, eller en biolog på udkig efter en sjælden plante.

Når offentlige aktører udpeger og påbegynder arbejdet i et nyt projektområde, tager de udgangspunkt i forskellige typer af oversigtskort. Men ikke al viden om et landskab kan aflæses på et kort. Lokale lodsejere og borgere har en anden form for praktisk og erfaret viden om landskabet. Det baserer sig f.eks. på oplevelser, gåture, familie- og egnshistorier eller et professionelt virke som landbruger. De forskellige måder at være og orientere sig på, skaber forskellige fortællinger om landskabet.

Når forskellige fortællinger modsiger hinanden, kan det medføre uenighed om, hvilken viden om landskabet, der er ‘den rigtige’. Hvis man som borger eller lodsejer oplever, at den lokale viden bliver overhørt eller nedprioriteret, kan det skabe mistillid eller modfortællinger. Modfortællinger kan bremse engagementet og fremdriften i et projekt, men de kan også være kilde til ny viden, indsigt i andre menneskers erfaringer og til kreative ændringer af den måde man tilrettelægger projekter og samarbejdsprocesser.

Det er derfor vigtigt at være bevidst om de forskellige former for viden om landskabet og at skabe rammer for løbende at kunne imødekomme og inkludere flere former for viden om landskabet i samskabelsesprocesser. Det kan bidrage til at skabe en tillidsfuld dialog på tværs af forskellige interessenter.

Udpegningen af de kulstofrige lavbundsjorde er et eksempel på, hvordan forskellige vidensformer mødes i konkrete projekter. Lavbundsjorde identificeres på nationalt plan på baggrund af geologi og målinger. Lokale landbrugere tager omvendt afsæt i en erfaringsbaseret viden om deres marker, som er baseret på praktisk erfaring med jord over tid. En viden, der nogle gange er overleveret gennem generationer. Andre landbrugere kombinerer den praktiske viden med jordprøver og andre konkrete målinger. Det giver forskellige udgangspunkter for viden om arealernes humusindhold, vandmætning og øvrige sammensætning. Forskellige vidensformer er derved med til at forme holdninger til, hvilke arealer der bør udtages som lavbundsjord.

Fortællinger opstår, fordi mennesker forsøger at forklare verden omkring sig. Når et landskab bliver vådere, skaber det ikke kun store forandringer i landskabet. Det skaber også forskellige fortællinger om, hvad årsagen er, og hvilke konsekvenser det har for fremtiden. Mange ådale bliver vådere over tid, og lokale borgere og landbrugere oplever i stigende grad de lavtliggende arealer som oversvømmede og sumpede. Nogle landbrugere forklarer, at den primære årsag til den forandring skyldes en forringet vedligeholdelse af vandløb fra myndighedernes side. Lokale myndigheder peger modsat på, at tørvelaget er forsvundet på grund af pløjning, dræning og biologiske processer. Hvis lodsejere og myndigheder vil udvikle projekter sammen, er det nødvendigt med en nysgerrig dialog om, hvorfor ådalene bliver vådere, og hvad fremtiden vil bringe.