Væk visionerne for fremtidens landskaber
Landskaber vil ændre sig. Men der er forskellige forestillinger om, hvordan de vil tage sig ud. Nogle borgere er bekymrede, andre har klare ønsker, mens mange sjældent skænker fremtidens landskab en tanke. Det er vigtigt at gå i dialog med alle de positioner for at skabe fælles visioner for fremtidens landskab.
Der findes mange forskellige holdninger til og forestillinger om, hvad fremtidens landskab skal rumme, og hvordan det skal se ud. Forskellige interesser – såsom jagt, fritid eller landbrug – påvirker menneskers forestillinger om fremtidens landskab.
Nogle er bekymrede for pilekrattets ukontrollable vækst, eller at der vil blive mere vand i ådalen. Andre håber på en vandresti gennem landskabet. De forskellige fremtidsscenarier kan være modstridende, og det kan skabe konflikt i landskabsplanlægningen. Fremtidsvisioner bunder i bagvedliggende interesser, i brug og ønsker til ens eget, familiens og lokalsamfundets liv og virke.
I samskabelsesprocesser er det vigtigt at inkludere og inddrage forskellige perspektiver og borgergrupper, så landskabet omfavner de forskellige visioner og forhåbninger, der eksisterer til det. Hvis lokale perspektiver bliver anerkendt og forstået på tværs, er det muligt at forene et pilekrat, en vandresti, energiproduktion og en produktiv landbrugsdrift i det samme landskab. Desuden kan en forståelse på tværs af perspektiver skabe nye fælles visioner for fremtidens landskab.
I fortællingerne herunder kan du læse om bekymringer og håb for fremtidens landskab, og se hvordan borgere konkret har arbejdet med at skabe en vision for deres område.
Eksempler på konkrete fortællinger
Spørgsmål til refleksion
Spørgsmålene her kan bruges som inspiration, når man skal planlægge eller være en del af et natur- eller landskabsprojekt:
Hvilke ønsker er der til fremtidens landskab i det område, du arbejder eller bor i?
Hvilke forventninger er der til klimaforandringerne, og hvilke bekymringer for landskabets udvikling findes der?
Hvilke interesser og visioner eksisterer blandt lodsejere, andre borgere og den offentlige forvaltning?
Hvordan kan de forskellige ideer og perspektiver forenes?