Se det sociale terræn
Mennesker skaber tilknytning til et landskab ved sociale relationer til andre mennesker, ved deres daglige færden og ved interaktion med landskabets topografi og særlige steder. Da sociale relationer kan fremme eller bremse nye natur- og landskabsprojekter, er det vigtigt at afdække det sociale landskab.
Alle lokalsamfund har deres særpræg, som formes af både sociale dynamikker og landskabelige forhold. I gammel tid var sognegrænserne ofte trukket ved vandskel såsom åer og søer. Det har påvirket menneskers sociale organisering og orientering. Lokalsamfund har tit et kendetegn eller et konkret vartegn, som en mindesten eller et udsigtssted, der har betydning for lokale tilhørsforhold. Den enkelte borger eller lodsejer kan også pege på særlige steder, der har stor betydning for dem, og som bidrager til at skabe en særlig tilknytning til deres lokalområde. Landskabelige forhold kan både være samlingspunkter og afspejle sociale skel i samfundet.
Når man vil starte et natur- eller landskabsprojekt, er det en fordel at have indsigt i de sociale dynamikker lokalt. Sociale dynamikker kan nemlig fungere både som generator og som bremse for forandring. Forskellige brugergrupper kan have modsatrettede interesser. F.eks. vil jægere, mountainbikere og hundeluftere bruge det samme sted, men ikke på den samme måde. Der kan også være grupper, som føler sig udelukkede fra et område og ønsker at få større adgang til det, erhvervsdrivende som ser nye muligheder, eller borgere som ønsker, at landskabet stadig skal være, som det var i deres barndom.
En social forundersøgelse er en kortlægning af aktører og aktiviteter i et område. Den kan vise, hvilke erhverv, fritidsinteresser og institutioner der findes, hvordan området bliver brugt, f.eks. til jagt, motion eller spejderaktivitet. Udover ejerforhold er det også relevant at undersøge de generelle socioøkonomiske forhold i området, og hvilken offentlig infrastruktur og tilbud af skoler og daginstitutioner der findes.
Det kan også være væsentligt at afdække, hvilke ønsker lokale borgere har til landskabets nutidige og fremtidige brug. Er der steder af stor herlighed, som betyder noget for mange lokale, og som de nødigt ser forandret? Hvad er folks bevægelsesmønstre på arbejde, til institutioner og fritidsaktiviteter? Og påvirker det mulighederne for at skabe lokal opbakning og engagement i et projekt? Ofte vil lokale foreninger og andre borgergrupper være et godt udgangspunkt for en social forundersøgelse. De kan give et indtryk af, om der er lokal interesse for at deltage i en forandringsproces.
I fortællingerne nedenfor kan du læse om sociale dynamikker og landskabelige forhold, der både samler, skiller og former den lokale interesse for at deltage i nye natur- og landskabsprojekter.
eksempler på konkrete fortællinger
Spørgsmål til refleksion
Spørgsmålene kan bruges til inspiration, når man skal planlægge eller deltage i et natur- eller landskabsprojekt:
Hvor i projektområdet går de gamle sogneskel? Dækker området flere kommuner, og hvad betyder det for borgernes interaktion i hverdagen og for deres kendskab til hinanden?
Hvor mødes man i hverdagen? Hvilke borgergrupper og foreninger findes i området? Hvilke fritidsaktiviteter udspiller sig lokalt?
Hvad er de generelle socioøkonomiske forhold? Hvilke offentlige og private tilbud af skoler og daginstitutioner er der? Og hvordan bruger de landskabet?
Hvilke erhvervsinteresser findes i området? Arbejder folk lokalt, og hvordan påvirker det den geografiske organisering af hverdagslivet?
Hvilke andre forhold påvirker den lokale tilknytning og brug af landskabet? Er der bestemte områder, som lokale sætter særligt pris på, eller som bruges til f.eks. jagt, motion eller friluftsliv?